fasekompensering

Fasekompensering sparer virksomheden for penge

Fasekompensering kan reducere virksomhedens elregning og er samtidig godt for miljøet. Læs om alle fordelene ved fasekompensering.

En fællesnævner for alle virksomhedsejere er at de vil tjene penge og spare, hvor de kan. Hvad der er sparet, er tjent, som man siger. De stigende elpriser og krigen i Ukraine har allerede sat sine dybe spor i det danske erhvervsliv. Priserne stiger og forbrugerne er mere sparsomme og bevidste om, hvad de bruger deres penge på. Virksomhederne forsøger ligeledes at spare penge, og det er her fasekompensering kommer ind i billedet. Hvis du er ejer af en maskinvirksomhed, industri-, eller produktionsvirksomhed kan der være mange penge at spare ved at installere et fasekompenseringsanlæg.

Hvad betyder det at fasekompensere?

Industriens maskiner og installationer benytter sig af kraftige elmotorer, kondensatorer eller transformatorer, som skaber forskydninger og store belastninger på elnettet. Derfor er det et krav fra elforsyningsselskaberne og Fællesregulativet, at der fasekompenseres. Effektfaktoren (cosp) angiver forholdet mellem nyttig og total strøm, og skal ligge på en middelværdi mellem 0,9 og 1,0. For at overholde effektfaktoren er det ofte nødvendigt at installere et fasekompenseringsanlæg/kondensatoranlæg. Anlægget sørger for at koble ind og ud mellem belastningerne, så forskydningen i installationen forbliver lav og overholder effektfaktoren. Et fasekompenseringsanlæg kan sammenlignes med et batteri som hele tiden bliver opladet og afladet.

Fordele ved at fasekompensere

Udover at overholde kravene fra elforsyningsselskaberne og Fællesregulativet opnås en lang række fordele, som i sidste kan måles på virksomhedens bundlinje.

Ved at fasekompensere mindskes strømtabet og du slipper således for at betale for wattløs strøm, som alligevel ikke bliver anvendt. Forsyningskvaliteten forbedres, fordi der sker en reduktion i den wattløse strøm, og du kun skal betale for den strøm, som installationerne bruger. Levetiden på kabler og transformere vil forlænges på grund af, at belastningen på installationerne reduceres. I sidste ende minimeres driftsomkostningerne, fordi fasekompensering reducerer strømtabet, mindsker strømforbruget og forlænger levetiden på kabler og transformere.

Fasekompensering nedsætter elregningen

Grunden til at elregningen nedsættes er på grund af et lavere strømforbrug, idet at strømtabet i installationen mindskes med et fasekompenseringsanlæg. Alt efter hvor anlægget installeres, kan en eller flere af dele af installationen aflastes. Overføringstabet reduceres ved aflastningen og det kan ses på elmåleren. Installationsomkostningerne reduceres ligeledes, da det bliver nemmere at udnytte og optimere eksisterende installationer. Virksomheden sparer penge, idet at levetiden på udstyr og forsyningskabler forlænges.


fasekompensering

Få hjælp til installationen

Når der installeres et fasekompenseringsanlæg/kondensatoranlæg, kan det gøres på to måder. Enten kan det installeres på hver enkelt installation, eller også kan det installeres som et fælles anlæg for alle installationer. Ved større motorer over 50 kW er det en fordel at fasekompensere hver for sig, hvorimod mindre motorlast vil have gavn af et automatisk kondensatoranlæg.

Som virksomhed kan du vælge enten at få et nøglefærdigt anlæg eller få det skræddersyet efter individuelle behov. Det er vigtigt, at du får en fagmand til at installere dit fasekompenseringsanlæg for at sikre, at det er opsat korrekt, og fungerer som det skal. Efter installation er det en god ide at få fortaget et årligt tjek for at sikre, at anlægget fungerer som det skal, og ikke belaster unødvendige dele i installationen.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Scattered Clouds
-1
2º - -6º
91%
1.33 km/h
1.65
-1.56
fre
3.96
-1.92
lør
9.56
3.02
søn