Menu
I 40 år har forskellige brasilianske partier kæmpet for at bygge vandkraftværker i verdens største flod – Amazonen. Men korruption og videnskabelig usikkerhed er med til at sætte en prop i ønsket om vandkraft det sted i verden, hvor det ellers ville give bedst mening
I mange år har det været Brasiliens plan som land at drive omstilling fra fattigt uland til industrimagt med vedvarende energi. Det er til dels lykkes, da landet i dag er rigt på både vandkraft, men også vindmøller og solceller.
Men i forskel til de fleste andre lande på kloden har Brasilien også Amazonen – den kæmpe flod, der kører gennem landet og ender i Argentina.
På Amazonen finder vi også nogle af verdens største vandfald og derved de mest oplagte steder også at bruge muligheden for vandkraft.
Vandkraft leverer allerede mellem 80 og 85 % af det samlede elforbrug i Brasilien – men det er en udfordring at holde trit med det stigende forbrug og den økonomiske udvikling. Helt konkret ser det ud til at behovet over de kommende år over fordobles og vandværkerne skal derved følge med.
Vandkraft kommer desværre med en vis pris i Brasilien.
For at kunne etablere de store vandværker på de rigtige pladser, er det nødvendigt at bevæge sig dybere ind i junglen. Det betyder at mere af regnskoven, der populært kendes som klodens lunger, er nødt til at blive skåret væk.
Et brasiliansk elselskab, Electronorte, har forpligtet sig til at bruge milliarder af kroner på at skabe skov som erstatning for den regnskov, de er nødt til at rydde for at skabe de store vandkraftanlæg. Men det er ikke alle selskaber, der på samme måde tager et ansvar for den skade de forvolder i jagten på mere energi.
COP15-stormødet i København blev af Brasilien brugt som en mulighed for at spille med miljømusklerne.
Brasilien sendte hele 695 delegater afsted – den suverænt største delegation fra blot et land til hele konferencen. Derved sendte Brasilien et stærkt miljøsignal i forhold til netop de andre BRIK-lande i form af Indien, Rusland og Kina, der sendte væsentligt mindre delegationer afsted.
Brasiliens præsident Lula de Silva sagde i forbindelse med klimatopmødet, at:
”Ingen lande skal tro, at de lande, der satser på økonomisk udvikling som en vej ud af fattigdom og lidelse, også betragter klimaforandringerne som en sekundær problemstilling”.
De ord er ikke valgt uden grund – især Kina er blevet kritiseret for at ødelægge miljø inde i såvel som udenfor byer. Beijing er kendt for at have verdens mest forurenede bymiljø, hvor det nu er normalt at gå med beskyttelsesmasker, når du er udenfor hjemmets fire vægge.
Ud af de 57 største CO2-udledere på kloden fik Brasilien i 2010 en førsteplads for at være længst fremme på den grønne front.
Forklaringen til dette ligger blandt andet i, at brasilianerne har været dygtige til at vedtage forskellige klimalove. Brasilien er, selvom det er en af de helt store industrimagter og et af de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) blot en 42. Plads over de største CO2-udledere.
