Landbrug

Årets afgrøder slår rekord

Et varmt og lunt efterår i 2014 er godt nyt – i hvert fald for de danske frugtaflevere.

Vi fik en forsinket vinterreaktion i foråret 2015, men stadig ikke nok til at veje op for, at vinteren generelt har været mild.

Temperaturen har været høj, fristen har været yderst sparsom – og det er perfekte betingelser for de danske frugtavlere. Både de professionelle og de danskere, der har frugter i haven.

Den eneste tilbageværende risiko er, at vi nu får en periode med hård frost efterfulgt af mildt vejr. På den måde øges risikoen for at træerne springer ud for tidligt og at høsten derved ikke som sådan slår fejl, men at frugterne bliver mindre.

Dårlig kornhøst i 2014

Hvor frugthøsten for frugtavlere i 2015 har potentiale til at slå rekord i den positive ende skete det samme for kornavlerne i 2014 – blot med omvendt fortegn.

En tidlig analyse fra september 2014 viste, at indholdet af protein i hveden – et kvalitetsparameter og en af de primære måder at måle på – var det laveste nogensinde.

Indholdet af protein var fra 2013 til 2014 faldet med hele 8.4 %.

Faldet siden 1990’erne

Det er langt fra første gang at indholdet af protein i hveden er faldet.

Faktisk var vi haft et stabilt fald lige siden 1990’erne, hvor vandmiljøplanerne satte begrænsninger i mængden af gødning, landmændene kunne bruge.

Det kunne mærkes allerede året efter – og da reglerne kun er blevet strammet siden da og mindre gødning er blevet brugt bliver hveden af ringere kvalitet.

Til gengæld får jorden det bedre og vi har en reel mulighed for at opretholde et bæredygtigt landbrug i Danmark.

Reglerne skal tilpasses

Udfordringen i forhold til vandmiljøreglerne er, at gødningskvoten er den samme for alle typer af jord.

Men der er stor forskel på hvad robust jord og hvad sårbar jord kan tlåe af gødning, når det også skal være muligt at høste til næste år.

Derfor pønser fødevareminister Dan Jørgensen (socialdemokratiet) på at ændre reglerne, således gødningsplanerne er tilpasset de lokale forhold.

”det vil i praksis betyde, at landmændene kan gødske mere på robuste jorde og mindre på de sårbare jorde” fortalte Dan Jørgensen til DR Nyheder tilbage i september 2014.

Dan Jørgensen ville desværre ikke – hverken nu eller dengang – give en tidshorisont på, hvornår reglerne kan ændres. Indtil nu har der ikke været nyt om de mulige regelændringer.

Landmænd bruger droner

Som noget nyt er landmænd begyndt at bruge droner i forbindelse med deres arbejde.

Landmændene bruger dronerne til at holde øje med høsten – ved hjælp af dronens kamera er det langt nemmere at danne sig et overblik over hele marken, end hvis du som landmand skulle gå eller køre igennem hele marken (med risiko for at ødelægge afgrøderne).

Du må fortsat ikke bruge droner nær bebyggelse – men det er en mindre begrænsning i brugen af dronerne kontra den tid, dronen er i stand til at spare landmanden for, når et hurtigt overblik over afgrøderne kan skabes.

Ti af landbrugsforeningerne havde allerede i 2014 indkøbt droner, som landmændene i foreningerne kunne låne specifikt for at se om deres korn var modent.