Data er det nye olie – derfor bliver reglerne også strammet ofte

I den offentlige debat fylder data meget, men det gør det også for virksomheder og i stigende grad for privatpersoner. Data er blevet det nye olie for virksomheder, fordi det rette datasæt og viden om at bruge det kan føre en virksomhed langt. Alle leder efter de rigtige data.

Om der er tale om big data, persondata eller data om tendenser i markedet, handler det om brugen af data på den ene eller den anden måde. Der er en masse data tilgængeligt på mange måder, men ikke alle ved, hvad man skal bruge det til.

Man skal også være påpasselig med data, fordi der er så meget fokus på det. Især når vi snakker om persondata er loven blevet strammet på det seneste, og man skal passe på med, hvordan man behandler persondata.

Sørg for ordentlig databehandling

Noget af det vigtigste med data er, at man sikrer en god databehandling. Det kan groft sagt forgrenes ud i to spor, som selvfølgelig gerne skulle supplere hinanden. Det er henholdsvis databehandling i forhold til forbedring af data, og det er databehandling i forhold til at få mening ud af data.

Databehandling i den henseende, at man kan gøre sine data bedre, handler hovedsageligt om enkeltpersoner eller enkeltenheder. For eksempel kan man med listen over modtagere af sit nyhedsbrev berige sine data med adresser, navne, branchekoder og den slags.

På den måde kan man få et bedre indblik i den enkelte, og man kan segmentere bedre i sin markedsføring. Måske skal jyder have et budskab, mens sjællændere skal have et andet.

Databehandling i den henseende, at man skal have mening ud af data handler om sådan noget som filtrering og udvælgelse. Måske handler det også om at indsamle bedre data.

Typisk kunne det være sådan noget som brugsstatistik over sin hjemmeside. Med den rigtige databehandling, filtrering og fortolkning, kan man give sine besøgende en bedre oplevelse. Det kan være med til at øge konverteringen og omsætningen i virksomheden.

Husk hvad du må og ikke må

Som nævnt i indledningen er der en del lovgivning på området. Der er kommet mere fokus på emnet ’data’ og i særdeleshed, når vi snakker om persondata. Den nye persondataforordning fik sin tur i medierne, omkring da den trådte i kraft sidst i maj 2018.

Blandt andet er der blevet sat regler for oplysningspligt, når du indsamler informationer om mennesker, og der skal være planer for, hvordan man håndterer persondata og henvendelser om persondata. Det kræver mere benarbejde, end det har gjort før.

Tidligere har der også været regler for persondata, men reglerne er blevet strammet og konkretiseret med den nye persondataforordning, som også kaldes GDPR i folkemunde. Det er forkortelsen for loven fra EU’s side.

Derudover er der selvfølgelig regler som Robinsonlisten, man skal passe på, når man arbejder med markedsføring, og her spiller databehandling også en stor rolle. Det er nemlig virksomhedens ansvar at tjekke, om modtagere er på listen over folk, som har frabedt sig markedsføringsmateriale, og overtræder man forbuddet mod at sende folk det, risikerer man bøder.