Fysisk brev

Brevet er ikke dødt som marketingkanal – det er næsten kun blevet bedre

Artiklen indeholder reklamelinks

Fysisk brev

Det er efterhånden ikke længere normen, at virksomheder sender markedsføringsmateriale ud i fysisk format længere. Nu om dage bliver marketing kørt over e-mail, sociale medier, søgemaskiner og alle de andre kanaler, man kan komme i tanke om, som kører digitalt.

Markedsføring og retten til at markedsføre over for dig som enkeltperson er et fokuspunkt for både professionelle marketingfolk og for lovgivere. Eksempelvis har man i år fra EU’s side indført GDPR, som fokuserer meget på persondata og rettigheder i forhold til dem.

Det er ikke helt markedsføring og så alligevel – cookies er populære at bruge, fordi man kan ramme den enkelte, og der er også skærpet krav i forhold til, når man melder sig til et nyhedsbrev.

Hele denne bevægelse over mod digital markedsføring har gjort de fysiske forsendelser til sjældnere gæster i vores postkasser, men det kan faktisk gå hen og blive en styrke for brevene.

Vi husker og ser det specielle

Menneskers hukommelse og opmærksomhed ikke mindst fokuserer på det, der ligger ud over det normale. Det vi altid ser, behøver vi ikke bekymre os om, fordi vi efterhånden godt ved, hvordan vi skal håndtere det, vi har set så mange gange.

Hjernen er på mange måder stadig gearet til at overleve i vildmarken, og derfor lægger man mærke til det, man ikke har set før. Et nyt dyr skal man lægge mærke til, fordi man ikke ved, om det er farligt. Det er ikke helt samme risiko, der er tale om i forhold til markedsføring, men reaktionen er et stykke hen ad vejen det samme – vi ser det, der ikke er det sædvanlige.

Derfor lægger vi mærke til og husker det, der ikke er som alt det andet. Og her kan en af styrkerne være ved at bruge fysiske breve i stedet for elektroniske.

Netop fordi vi får så meget markedsføringsmateriale fra vi står op til vi går i seng på digital form, kan fysisk form faktisk skille sig ud.

Direct mail, magasiner og flyers

Der er flere måder at angribe den traditionelle markedsføring. En klassiker er direct mail, hvor breve med markedsføring bliver sendt direkte til folks postkasser. Man skal være opmærksom på, om det er direct mail med adresse på folk, fordi så skal man være opmærksom på Robinsonlisten. Sender man markedsføring som direct mail til disse, får man bøder.

Ud over normale breve kan direct mail også bruges til magasiner af forskellige typer, og man kan printe flyers, der let kan omdeles i diverse postkasser.

Der er forskellige fordele og ulemper ved de enkelte typer af direct mail-kampagner, som man skal have med i overvejelserne. Magasiner kan eksempelvis være gode, fordi hvis de bliver lavet ordentligt, kan de få lov at ligge længe som inspirationskataloger og lignende. Til gengæld er det ikke alle, der vil tage et magasin med ind, fordi det er for stort.

Omvendt er det let at overskue, hvad der står på en flyer, og det vil typisk ikke omhandle noget, der kræver den allerstørste betænkningstid. Her skal man til gengæld være meget skarp på budskabet på grund af pladsen, og man har som regel ikke en flyer liggende fremme længe som modtager.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
9
10º - 6º
81%
6.59 km/h
9.36
4.68
lør
13.39
6.91
søn
10.49
6.06
man