Vær klar til Black Friday: 5 ting du skal tjekke op på

Den 27. november løber Black Friday af stablen over hele verden.

I Danmark fejrer flere og flere bruger hvert år Black Friday og det betyder en stor mulig omsætning for din virksomhed.

Og det er i højere grad omsætning end indtjening, du får, når du deltager i Black Friday. Forbrugerne forventer store tilbud for at købe dine varer og når først konkurrencen blandt butikkerne går i gang er det cirka avancen, der ryger for hvert eneste salg.

Men til gengæld får du mange kunder, der kender dig og du har mulighed for at annoncere til op mod julesalget – den mest profitable tid på hele året.

Vi giver her 5 tips til dig med webshop på Black Friday i 2015, så du er sikker på at få det bedste ud af dagen.

Din server kan skalere

Hvis du har de bedste tilbud på dagen kan du regne med mange tilbud – både fra dine eksiterende kunder og følgere, men også alle andre i takt med de links, der sendes ud.

Sørg derfor for, at din server kan skalere med antallet af besøgende. Du har ikke lyst til at stå midt på dagen med en server, der er gået ild i og købeklare kunder med dankortet oppe, der ikke kan få adgang til din side.

Hvis du har et standard webhotel hos eksempelvis UnoEuro eller Meebox er lige nu et godt tidspunkt til at opgradere til enten en dedikeret server eller en VPS, hvor du har mulighed for at skalere op som du får behov herfor.

Lad ikke serveren tage luften ud af ballonen på årets måske vigtigste handelsdag!

Dit nyhedsbrev virker

Black Friday er den vigtigste dag på året, hvor du kan sende dit nyhedsbrev ud. Ingen anden dag sidder forbrugeren klar med kaffe i den ene hånd og dankortet i den anden hånd i håbet om gode tilbud fra din side.

Sørg derfor forinden dagen for at sikre, du har din e-mailliste og at dit system virker. Har du dine mails liggende på én computer, så upload dem til et mailsystem som Mailchimp eller Campaign Monitor. Kun på den måde er du sikker på at kunne få noget ud af dem til dagen.

Hav også skrevet dit nyhedsbrev i forvejen og sæt det til at blive sendt ud allerede om morgenen (eller ved midnat) den 27. november. Du ønsker ikke at sende dine tilbud ud til sidst på dagen, hvor der er risiko for at dine mulige kunder allerede har brugt deres penge hos en af dine konkurrenter, der var hurtigere ude med et godt nyhedsbrev.

Det er ikke altid en god idé at sende dit nyhedsbrev ud tidligt om morgenen. Det er ikke normalt her at der bliver solgt flest varer. Men lige på Black Friday kan det godt betale sig at være aggressiv med dine mails og sende flere – og den første tidligere end de andre.

The early bird gets the bread, som det hedder sig.

Facebook-annoncer er sat op

Med Facebook har du mulighed for at målrette annoncer til en række spændende målgrupper op til Black Friday 2015 som:

  • Alle dine tidligere kunder ved at uploade en fil med deres emailadresser
  • Alle dem, der i forvejen ”Liker” din side
  • Alle dem, der har vist interesse for hvad du sælger ud fra Facebooks egen ”Interest”-målretning

Facebook-annoncering giver generelt god mening, hvis du har sat det fornuftigt op. Lige på Black Friday er det lige før, du bare kan putte penge ind i ”Boost”-knappen, skyde til højre og venstre og faktisk forvente et afkast på dine penge.

Du kan med fordel sætte dine Facebook-annoncer op i forvejen og så bare vente på dagen til at starte dem. I Facebooks Power Editor har du mulighed for at sætte en specifik dag på som startdato og slutdato og på den måde sætte alt op og ikke trykke på en eneste knap den 27. november for faktisk at starte dine annoncer.

Hvis du er i tvivl, så allier dig med en ekspert i online synlighed, der kan hjælpe dig med at opsætte dine annoncer på sociale medier som Facebook og Instagram.

Ekstra kundeservice og pakkepersonale er kaldt ind

Du kan godt forvente, at der bliver lidt ekstra travlt på lageret til Black Friday. Fordi at du ikke får indtjening, men i højere grad køber kunder på dagen skal du sikre en god oplevelse for kunden, så han også vender tilbage senere under julesalget og køber ind igen.

Få ekstra personale til at stå klar til den syvogtyvende november. Det er ikke dagen, hvor der skal gå rod i lagersystemerne og kunderne skal vente i mange dage på at få deres varer.

Du kan aftale senere afhentning fra Post Danmark end I plejer for at være sikker på at få så mange med som muligt.

Overvej også, nu hvor du har mulighed for at få en lang række nye kunder på dagen, om du skal vedlægge en ekstra hilsen, en pose slik eller andet, der kan få folk til at huske dig og din butik i resten af julesalgs-perioden.

Varer på lager

Og sidst, men ikke mindst – sørg for at lageret er klar til at blive tømt igen.

Når folk køber ind på Black Friday forventer de at få deres vare dagen efter – ligesom når de køber ind på enhver anden dag. I praksis er det sværere for dig som butiksejer at styre, da volumen er en anden, end du er vant til. Det er dog intet, som god forberedelse med ekstra indkøb af varer – eller en leverandør, der står på standby til at levere til dig – ikke kan klare.

I 2012 var Black Friday den dag på året med mest omsætning for detailbutikkerne overhovedet. Tag din mest travle dag og gang den med 150 % – så ved du, hvad du kan forvente op til Black Friday og hvorfor det er vigtigt at forberede det.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Clear Sky
9
10º - 9º
73%
10.63 km/h
11.43
7.48
fre
11.92
7.62
lør
11.6
9.64
søn