Artiklen indeholder reklamelinks
Der kan komme et tidspunkt for virksomheder, hvor de har leveret en vare eller en ydelse til en kunde, uden at de er blevet betalt for denne. Mange virksomheder oplever at de når de har leveret en vare eller ydelse står med en kunde, der ikke har betalt sin regning.
Heldigvis er pengene ikke gået helt tabt, og kommer virksomheden ud for sådan en situation er det muligt at inddrive regningen via inkasso. Det forudsætter dog, at kunden ikke gør nogle indsigelser i forhold til det leverede, men udelukkende nægter at betale for en given vare eller ydelse.
Hvis kunden har indsigelser, eksempelvis hvis kunden ikke mener, at det leverede er tilfredsstillende, ikke er blevet leveret rettidigt eller at det aftalte ikke er blevet leveret overhovedet, er det ikke muligt at starte en inkassosag. I disse situationer skal du tage sagen for retten. Du kan dermed kun starte en inkassosag, hvis kunden ikke har nogle indsigelser i forhold til det leverede, men bare nægter at betale regningen.
Før du vælger at starte en inkassosag og dermed kontakter en advokat eller et inkassobureau skal du have sendt en faktura til kunden med en opkrævning på det beløb, som den pågældende kunde skylder for det levererede. Betaler kunden ikke, kan du enten vælge selv at sende rykkere til kunden for at få kunden til at betale med eller uden et rykkergebyr.
Der må sendes tre rykkere til kunden med 10 dages mellemrum, hvor der yderligere kan opkræves et rykkergebyr på maks. 100 kr. I de fleste tilfælde betaler skyldner, altså kunden, herefter for det leverede produkt. Sker dette ikke, og nægter kunden fortsat at betale igangsættes inkasso.
En inkassosag, hvor du har kontaktet en advokat eller et inkassobureau starter typisk med udenretlig inkasso. Udenretlig inkasso betyder blot, at inkassosagen foregår uden om retten. Her sender advokaten en inkassoskrivelse til kunden med krav om betaling af gælden. Skrivelsen er pålagt et inkassogebyr, der afhænger af størrelsen på skyldners gældsbeløb.
Advokaten får på den måde betaling af skyldner, og du skal derfor ikke betale for omkostningerne ved at få en advokat til at stå for din inkassosag.
Hvis skyldner efter inkassovarslet stadig ikke vælger at betale til dig og ikke gør nogen indsigelser, er næste skridt at få sagen for retten.
Retslig inkasso kaldes også for indenretlig inkasso og er den retslige proces, som du og inkassoadvokaten kan vælge at gå igennem, når kunden ikke ønsker at betale sin gæld frivilligt. Inkassosagen vil med andre ord blive overdraget til retten.
Retten meddeler skyldner om betalingspåkravet, som herefter har 14 dage til at gøre indsigelser. Gør skyldner ikke det, kan sagen tages med i fogedretten. Her afholdes et møde, hvor der lægges et fundament, og hvor der undersøges kundens økonomi og betalingsevne. Dette er nødvendigt for at kunne tvangsinddrive gælden til dig. På mødet forsøger deltagerne desuden at finde en betalingsaftale og eventuelt en afdragsordning med skyldner. Her kan skyldner pantsætte ejendele for at afbetale gælden.
På baggrund af aftalen får du herefter indbetaling af gældskravet. Når al gælden er betalt afsluttes sagen.
En inkassosag og indkrævning af inkasso fra en kunde kan være et meget besværligt og tidskrævende forløb. Et godt råd, hvis du gerne vil undgå at stå i en inkassosag, er derfor at undersøge dine potentielle kunders kreditværdighed og evne til at kunne betale dig, inden du tilbyder dine varer og services til denne.
Er skaden allerede sket, vælger de fleste virksomheder at benytte en advokat eller et inkassofirma, der kan hjælpe med at inddrive skyldners gæld.
Har din virksomhed brug for hjælp til en inkassosag, kan denne advokat i Hinnerup hjælpe dig. De er specialiserede i inkasso og har stor erfaring med at håndtere inkassosager og gældsinddrivning for store som små virksomheder.