Som ejer af en virksomhed er der masser at se til, og derfor kan inkassosager være ekstra frustrerende. Især i de mindre virksomheder, som ikke har opbygget store reserver af kapital kan en ordre, der ikke er blevet betalt, komme til at udfordre likviditeten.
I den daglige drift kan det være knapt med tiden, og derfor allierer nogle virksomheder sig med inkassofirmaer eller advokater, som kan tage kampen for virksomhederne.
Nogle advokater som eksempelvis Advokatfirmaet Søren V. Andreasen, der er advokat i Hadsten, har sågar en afdeling, der specialiserer sig i inkassosager – et udtryk for behovet for inkassohjælp i Danmark.
I 2015, hvor de seneste tal fra Danmarks Statistik er fra, var der over 410.000 sager, hvor der blev ydet juridisk bistand i forbindelse med inkasso. Det skal sammenholdes med, at der i Danmark i 2015 var knapt 300.000 registrerede virksomheder i landet.
Heldigvis ser det ud til, at antallet af inkassosager går den rigtige vej. Fra 2014 til 2015 faldt tallet med knapt 50.000, men der er dog stadig i gennemsnit en inkassosag om året for hver virksomhed i landet.
Det er et godt tegn, at antallet af inkassosager er faldende, såfremt denne tendens fortsætter. Og det kunne tyde på, at det fortsat går den rigtige retning, hvis man kaster blikket på RKI, og hvor mange der er registreret der.
Antallet af registrerede danskere i RKI faldt for tredje år i træk, da tallet blev gjort op i januar 2017, efter at have været støt stigende frem til år 2014.
Den seneste optælling viste knapt 220.000 personer, der stod i RKI’s registre.
Der er kun 24 timer i et døgn, og nogle af de timer skal – i hvert fald i ny og næ – bruges til gøremål som madlavning og søvn. Derfor er tid en ressource, som er svær at erstatte, og det er en af de store fordele ved at lade eksperter håndtere inkassosager.
For mindre virksomheder er der som nævnt tidligere rigeligt med ting at bruge tid på for at sikre den fortsatte vækst i virksomheden.
Derfor benytter mange sig af ekstern hjælp til at håndtere inkassosager, fordi kan tage en betydelig mængde tid at sætte sig ind i inkassoregler, retsdokumenter, procedurer og tid brugt i retten.
For mange virksomheder er tiden brugt bedre på at fortsætte arbejdet i virksomheden, fordi det er der, man har den største effektivitet.
I det hele taget er der god grund til at alliere sig med en advokat, som lettere kan forstå de mange regler, man som virksomhedsejer skal have styr på, og som har en vis erfaring og baggrundsviden i forhold til de udfordringer, der måtte komme.
Det kan være alt fra regler og love vedrørende ejendommen virksomheden har hjemme i, hvad enten den skal købes eller er lejet, hvad reglerne er i forhold til ansættelse af medarbejdere, eller hvilke regler der gælder for de forskellige virksomhedstyper.
Der er rigeligt med områder, og inkasso er et af de områder, der kan have en stor indflydelse på virksomhedens drift.
Begynder de ubetalte ordrer at hobe sig op, sætter det selve virksomhedens eksistens i fare, og for mange vil det være en god forretning at betale en ekstern partner for at få det fulde udbytte.