Artiklen indeholder reklamelinks
Det er ikke altid hverken nødvendigt eller muligt at registrere sin virksomhedens navn som et varemærke, men nogle gange giver det faktisk rigtig god mening. Særligt når vi kigger online, og inden for annoncering, hvor man kan komme ud for, at konkurrenter bruger ens navn i deres egen annoncering.
Har man valgt et navn, som er meget generisk, kan man ikke altid få sit navn varemærkeregistreret. Butikskæden Normal vil eksempelvis have svært ved at forbyde andre virksomheder at bruge ordet ’normal’ i deres markedsføring, fordi det simpelthen er for almindeligt – eller normalt, om man vil.
Hedder ens virksomhed til gengæld noget mere særegent, kan man sandsynligvis få navnet varemærkeregistreret, og eksempelvis gennem Google er det ulovligt at bruge andres varemærker i ens egen markedsføring. Det kan man sætte en stopper for ved at varemærkeregistrere sin virksomheds navn.
På den måde kan man sikre sig, at det i hvert fald ikke er gennem online annoncer, ens konkurrent snylter på ens eget gode omdømme.
Særligt på nettet er det til tider lidt som det vilde vesten, når det kommer til rettigheder. Hvis man kan få en fordel ved at skære et hjørne hist og her, så tager man gerne den mulighed, og det kan komme til udtryk på massevis af måder.
En af dem er blandt andet ved at bruge konkurrenternes navne i annonceringen. Søger man eksempelvis på Adidas, ville Puma nok gerne dukke op, men det må de ikke, hvis Adidas er varemærkeregistreret i Danmark.
Man kan diskutere, om det er ufine tricks, selv når navnet ikke er varemærkeregistreret, men i hvert fald er det noget helt andet, når registreringen er på plads. Der findes advokater rundt om i landet, der er specialiserede i denne slags ting, blandt andre en advokat i Hadsten.
Denne advokat er ikke tilfældigt udvalgt, da advokatvirksomheden her også specialiserer sig i sager, hvor indhold er kopieret fra ens side på nettet. Det er nemlig også et klassisk hop over det laveste stykke på gærdet, men det er ulovligt – varemærkeregistrering eller ej.
Har man kopieret tekst, billeder eller andet fra andre og bruger det selv, har man forbrudt sig på ophavsretten, og det kan betyde, at man skal betale en godtgørelse. Dog kan det være svært at sikre sig beviser for, at man er blevet kopieret, men det er noget af det, advokaten i Hadsten kan hjælpe med.
Kan man bevise, at andre har kopieret ens indhold, har man krav på godtgørelse, og i disse tider med så meget fokus på content marketing, kan der faktisk være en god investering i at lave godt indhold, som andre kopierer.
Det kræver lidt overvågning, men sker det med jævne mellemrum, at andre hapser dit indhold, kan der være en sekundær indkomststrøm her. Kan man bevise kopieringen, og er der tale om en vis mængde af materiale, kan der sagtens være 5-10.000 kroner at hente gennem det juridiske system, hver gang man bliver kopieret, og det er alt sammen noget, der spæder i kassen.