Menu
Når en virksomhed forsøger at købe en anden lærer den forretningstal-, hemmeligheder og meget andet at kende – og det betyder ikke nødvendigvis at handlen går igennem.
For at begrænse nogle af de skader det kan medføre er det muligt at lave en såkaldt NDA (Non Disclosure Agreement) eller på dansk hemmeligholdelsesklausul eller fortrolighedsklausul.
En sådan NDA forhindrer de to virksomheder i at benytte, offentliggøre og videredele informationer de lærer om hinanden under et forsøg på køb og salg i det tilfælde at handlen ikke går igennem. Det sker oftere end som så.
I forbindelse med køb og salg af virksomhed indleder købervirksomheden oftest en ”due diligence” på den virksomhed, der ønskes overtaget. En due diligence har til formål at grave al information op om den virksomhed der ønskes overtaget for ikke at købe ”katten i sækken”.
Det betyder at ansættelsesretlige forpligtelser, de skattemæssige forhold, mange års regnskaber og meget andet gennemgås af advokater og revisorer for at sikre købervirksomheden.
På trods af formålserklæringer og hensigtserklæringer kan der i en sådan due diligence dukke ting op der gør, at købervirksomheden mister interessen i at overtage virksomheden. På dette tidspunkt kan essentielle forretningstal allerede være lagt frem på bordet. En NDA kan forhindre den forhenværende køber i at bruge informationerne – i hvert fald med at gå videre med informationerne.
Afhængig af udformningen af NDA’en kan den være svær at overholde. Det er i praksis umuligt for den virksomhed der lærer en konkurrent at kende under et forsøg på overtagelse ikke at benytte de informationer, der fremlægges.
Til gengæld er det muligt at forhindre virksomheden i offentligt at gå videre med de data.
En virksomhedsovertagelse eller et generationsskifte med tilhørende due diligence kan være er en opslidende proces, der koster mange ressourcer – især i den virksomhed, der forsøges overtaget.
Det er set før hvordan en virksomhed har tilnærmet sig en anden med et købstilbud med det formål at trække tiden og bruge ressourcer hos den virksomhed, der ud ad til søges opkøbt – for så senere blot at trække følehornene tilbage.
For at undgå dette – eller i hvert fald begrænse risikoen og skaden – er det muligt for den eftertragtede virksomhed at kræve en hensigtserklæring underskrevet. Her erklærer den potentielle køber sin hensigt om at købe og kan derved ikke forlade forhandlingsbordet for enhver grund. Det skal være fordi der fx i forbindelse med en due diligence dukker informationer op, der væsentligt ændrer forudsætningerne for købet af virksomheden.
I forhold til en virksomhedsoverdragelse kan en NDA – tavshedsklausul – udmærket være en god idé.
Du bør – både som sælger og som køber – tage kontakt til en advokat for at få professionel rådgivning om hvorvidt det også er gældende for dig og din virksomhed. Tag også kontakt hvis du bliver tilbudt en NDA eller en hensigtserklæring for at finde ud af præcis, hvad du skriver under på og derved forpligter dig til at overholde; og hvad konsekvenserne er, hvis du ikke overholder alligevel.
