Det er der færreste af os, der ønsker at stifte bekendtskab med rotter i og omkring den by vi bor i. Ikke desto mindre er det hvad rigtig mange aarhusianere gør, når de bevæger sig rundt i byen. Aarhus Kommune har nemlig alene i november måned sidste år modtaget 880 anmeldelser om rotte, hvilket har skabt travlhed i kommunens rottebekæmpelse.
På trods af at kommunen altså gør sit for at komme de firbenede til livs i byen, så er det altså ikke med til at holde rotterne væk fra gader og stræder. Kommunen opererer efter den såkaldte rottehandlingsplan, som dikterer hvilke indsatser og tiltag kommunens rottebekæmpelse skal arbejde med.
Der er flere grunde til, at der har været en så stor stigning i antallet af rotteanmeldelser de seneste år, men hovedårsagen skal dog findes i de private ledningsnet. De kloakrør som går ud fra de enkelte huse i kommunen, bliver nemlig ikke tilset af kommunen, og er derfor principielt et privat ansvar.
Rotterne trives godt i disse private ledningsnet. Her er der nemlig vand fra rørene samtidig med, at der er mad i det hus, som de har muligheden for at bryde ind i. Når kloakledningerne ikke bliver tilset, føres der altså ikke tilsyn, når kloakledningerne på et tidspunkt falder sammen, og det er rent guf for rotterne.
I stedet for at sørge for at rotterne ikke har gode levevilkår, så fungerer kommunens rottebekæmpelse som en slags brandslukker, der først kan bryde ind, når rotterne har gjort det samme – og på den måde bliver arbejdet en skrue uden ende.
Det er ikke kun de fuldvoksne rotter, der nyder godt af det manglende tilsyn med de private ledningsnet. De gode forhold i kloakken giver nemlig også rotterne de bedste muligheder for at formere sig. De kan bygge reder i jorden udenfor rørene, hvilket giver dem gode muligheder for både at hente føde og vand til deres unger.
På den måde er det altså ikke kun rotter der bryder ind i huse, der er problemet, men der kommer også endnu flere rotter til, hvilket er en af forklaringerne på det stigende antal rotteanmeldelser i kommunen. Rottebekæmpelse skal altså ske proaktivt, hvis man vil gøre op med det stigende antal anmeldelser i kommunen.
Ind til nu har gift indgået som et naturligt element i kommunens rottebekæmpelse, men det er måske på tide, at man tænker nye tanker ind i rottehandlingsplanen. Noget tyder altså på, at den indsats man lægger for dagen i øjeblikket kun gør problemet større, og så kan rottebekæmpelsen altså ikke blive ved med at følge med.
Hvis man blot benytter rottegift, tager man ikke hånd om problemet, men man slukker derimod hele tiden ildebrande. Det er vigtigt at fastslå hvorfor problemet er opstået, og derefter taget fat om problemets rod. På den måde hindrer man rotternes gode muligheder for at formere sig, og så er det nemmere at komme problemet helt til livs.