Udviklingerne vil ingen ende tage, og der er stor fremgang i mange brancher. Når det handler om energiforbedringer, sker der også konstante udviklinger, idet vi ønsker at blive mere miljørigtige på alle punkter.
Flere kommuner, byer og erhverv gør i dag en stor indsats for, at gøre verden mere grøn. Det sker ved affaldssortering, energiforbedringer og generelt grønnere tanker omkring alting. Forbruget på mange forskellige ting skal nedsættes, alt i alt for at nedbringe CO2 udslippet.
I denne artikel sætter vi netop fokus på CO2, men også de skattefrie tilskud, som du som privat og erhverv kan søge, hvis du går rundt med grønne tanker omkring din bolig.
I Danmark har regeringen vedtaget og godkendt en langsigtet energiplan. Planen går frem til år 2050, men har også delmål for år 2020. Disse mål omkring energiforbedringer, er energiselskaberne selvfølgelig involveret i, så du kan få noget ud af energiplanen.
Vi ønsker at gøre verden til et grønnere sted ved at nedbringe CO2 udledningen og de høje forbrug af unødvendigt, strøm, varme og vand.
For at kunne nedbringe forbruget og CO2 udslippet er det nødvendigt, at flere begynder at udskifte gamle energikilder, og får mere interesse for, at spare penge på diverse boligudgifter. Derfor har regeringen valgt at tilbyde alle dette tilskud, som ovenikøbet er skattefrit.
Tilskuddet skal give flere lysten til at investere i bedre energikilder, så vi sammen kan nedbringe det høje forbrug og den store mængde CO2. Kan du søge om tilskud?
Regeringen har været opmærksomme på, at det ikke blot var nødvendigt, at lave tilskud til private mennesker. Alle kan søge om tilskud til energiforbedringer – alle private, ejer- og andelsboligforeninger, sommerhusejere, virksomheder, landbrug og selvfølgelig den offentlige sektor.
Tilskuddet skal være med til at reducere danskernes samlede energiforbrug, og det sker ved at vi alle sammen – private eller erhverv gør en indsats og investere i energiforbedringer og renoveringer.
Når du vil søge om tilskud til energiforbedringer, skal din besparelse være mere end 1000 kWh pr. år. Tilskuddet opgøres nemlig i besparelser, og jo større besparelse jo større tilskud. Alle energiselskaber har styr på disse tilskud, og her er masser af hjælp at hente.
Der er dog en ting du skal huske på – du må gerne undersøge forskellige tilbud ved forskellige energiselskaber, men du må kun søge ET sted. Nogle virksomheder, der sælger energikilder til dette formål har services, hvor de søger tilskuddet for dig.
Tilskuddet gælder ikke alt der har noget med energi at gøre, dog er der flere fordele for private end for virksomheder.
Tilskuddet er som sagt lavet for, at flere vil hjælpe med at reducere mængden af CO2 samt nedbringe det høje forbrug. Det er energiselskaberne der opkøber energiforbedringerne, og på den måde kan du få tilskud, hvis du ønsker at forbedre din bolig, din virksomhed eller den offentlige sektor.
Her kommer en liste over de energiforbedringer du kan få tilskud til:
Optimering af alle slags varmekilder, og udskiftning af fx varmvandsbeholderen. Investering i sol- og jordvarme – samt udskiftning af radiatorer, termostater, vinduer, døre og alle former for isolering. Derudover kan du få tilskud til porte, hvis du har en opvarmet garage, men også til udskiftning af halogen pære til LED. Til sidst kan du også få tilskud, hvis du installere en cirkulationspumpe eller et miljøvenligt varmeanlæg.