Artiklen indeholder reklamelinks
Der er stor forskel på at drive forretning i København, Aarhus og de andre store byer og så i de mindre byer, hvor konkurrencen ikke er så stor. Måske er konkurrencen endda ikkeeksisterende i selve byen, man har lagt sin virksomhed i.
I en række mindre byer i landet er der kun en enkelt bager, advokat, mekaniker og mange andre ting, og derfor har forbrugerne og borgerne i byen kun et enkelt sted at gå hen, hvis de gerne vil handle helt lokalt.
På den måde kan de lokale virksomheder let blive til vigtige og essentielle dele af det lokalsamfund, de er en del af. Der kan let blive skabt en synergi mellem samfundet og virksomheden, hvis man som virksomhed formår at være en aktiv, synlig og positiv del af samfundet.
Det er også helt klassisk, at de lokale virksomheder støtter lokale initiativer på den ene eller den anden måde. Oftest vil der være tale om sponsorater, men en ting mange erhvervsdrivende bør spørge sig selv om er, hvordan det kan få mest ud af deres støtte.
For mange virksomheder giver det mening at støtte på andre måder end ved at donere penge til en forening eller en organisation. Det kan nemlig være en relativt dyr fornøjelse at give penge til det gode formål, når man gerne vil støtte op som virksomhed.
Penge skal først tjenes, så der skal betales løn til medarbejdere og potentielt andre udgifter, så skal der betales skat af pengene, inden man kan give dem videre til organisationerne.
Hvis man derimod lægger arbejdstimer for organisationerne på en eller anden måde, er der ikke det samme trin, hvor pengene skal beskattes og tjenes først, og man kan altså slippe ’billigere’ på den måde.
Der skal nok være et eller andet, man kan hjælpe en organisation med. Hvis man er advokat, kan man hjælpe med at udforme vedtægter for foreningen, er man tømrer, kan man hjælpe med at bygge et legehus til friskolen, og der er mange flere muligheder.
Man kan sagtens få noget ud af det selv, selvom man udelukkende støtter noget af sit eget gode hjerte. Det gælder om at få så meget som muligt ud af det, man laver, når man driver en virksomhed, og derfor skal man naturligvis ikke lade en chance forpasse, hvis man kan tage den.
Sådan er det også med det, man vil støtte op om. Der er ingen grund til at lade det gå ubemærket hen, med mindre det er en velovervejet del af ens strategi, eller det måske netop ikke passer så godt til den strategi og retning, som virksomheden har lagt.
Over for befolkningen i lokalområdet kan man bruge det til at brande sig som en lokalt engageret virksomhed, som vil gøre noget for de lokale. Det er man jo også, så det er der absolut intet galt i.
Og selvom man primært henvender sig til de meget lokale, kan det godt kaste andre ting af sig – husk på, at vi mennesker gerne anbefaler de gode ting til hinanden.