Løb

Danske ledere skaber resultater på direktionsgangen – og i skoven

Ud fra en erkendelse af at resultater på jobbet forudsætter en stærk fysik er nutidens leder ikke blot en frontperson i jakkesæt – men også i cykelbukser og løbesko.

Danske topledere løber halvmaratons, Marathons, dyrker iron-mans og anden ekstremsport som aldrig før.

Den nye og aktive stil er et paradigmeskifte fra tidligere, hvor ”chef” og ”sport” i samme sætning i de flestes hoveder betød en tur med de 18 huller på en golfbane.

For store virksomheder er det normalt at tilbyde egne ledere samt de mest profilerede kunder ikke rejser til eksotiske lande, men muligheden for at udfolde sig selv fysisk – en tur op ad de samme bjerge som cykelrytterne klarer i Tour de France eller langrends-skiløb.

I kronikker kaldes det ’ekstrem ledelse’ – og argumentationen til at forsvare vanviddet er, at du bliver skubbet tættere sammen med kolleger og kunder, når I hjælper hinanden op ad et bjerg end når der bliver peget fingre af et dårligt putt på golfbanen.

Dårlige chefer løber marathon

Træerne gror dog ikke ind i himlen.

En undersøgelse fra 2014 viste, hvordan de værste danske chefer er unge, skaldede mænd, der løber marathon.

Kompressionsstrømper i sig selv skaber således ikke en god leder. Faktisk kan den stærke fysiske leder virke intimiderende – op ad et bjerg kan ”hvis jeg kan, så kan du også” måske virke, men overfor en medarbejder, der er ved at gå ned med stress er det måske den værste tilgang til at løse problemerne.

Sikkert er det, at behovet for at udfolde sig fysisk er ved at ændre måden, vi opfatter vores chef på.

Det sker i hvert fald når han med sine støttestrømper og knæbandager og 18 km i timen spurter forbi os til Copenhagen Marathon.

Beruset af præstationer

At lede en virksomhed og at yde i sport bliver af flere prominente ledere stillet ved siden af hinanden som samme opgave.

I hvert fald er der enighed om, at det kræver en stærk fysik at kunne klare det pres, det er at sidde i toppen af en virksomhed.

Her kan det hjælpe at være vant til presset fra sportens verden. Sportens verden, hvor alt er simpelt og hvor det ud fra en tidstagning er nemt at bestemme, hvem der er nummer 1 – og alle de andre, der er nummer 2.

Ved at presse sig selv til grænsen fysisk håber topledere at rykke grænserne for, hvad de kan opnå – og derved hvor meget værdi de kan skabe i deres job.

Kravet øges

Tidligere var golfbanen et frirum for danske chefer – men kravene er blevet skærpet siden da.

I dag skal den sparsomme fritid i stedet for bruges på at svømme over Øresund i kajak.

Spørgsmålet er om lederne i ligeså mange år som de gamle ledere er i stand til at præstere på absolut højeste niveau – når de nedbrydes fysisk fra uge til uge.

Det er vi meget klogere på om nogle år – og måske måden hvorpå ledere udfolder sig fysisk der igen har ændret sig.

omnis niet derum reria di ommolor itatur simo et mo exceper rovidigente lant ut volenis dolorum quaeptatem est iminullorem nus ducipsaecto tenihil litatem consequi consequ aecabo. Ut dolupta nim volenditis quos sequid que odignatest dolute perrum que mint.