Danske designerlamper er et kæmpe hit

Der er for alvor kommet efterspørgsel på de klassiske designerlamper. Især fra den danske virksomhed; Le Klint. Virksomheden er bl.a. kongelig hofleverandør og er mest kendt for deres minimalistiske, stilrene- og ambitiøse design. De fleste kender Le Klint med deres klassiske og æstetiske plisserede lampeskærme som stadigvæk dekorerer mange danske hjem den dag i dag.

Det er tydeligt at se, at der værnes om de klassiske værdier, hvilket kan være en faktor der gør, at lamperne fra Le Klint stadigvæk nyder stor popularitet hos forbrugerne. De klassiske designerlamper er især eftertragtet fordi de er bygget af traditionsrige brands der er dynamiske og nytænkende i deres tilgang til designprocessen. De forsøger konstant at udvikle lamper som følger de teknologiske fremskridt, samtidig med at de prøver, at holde fast i deres kerneværdier – minimalistiske, æstetiske og rene linjer.

Belysning er ikke bare en praktisk foranstaltning, men er i højere grad blevet et synonym med liv og at sætte sit eget personlige præg på indretningen i hjemmet.

Historien bag Le Klint

Jens Klint var den første i familien til at designe interiør. Allerede i starten af 1900-tallet var han på udkig efter en lampeskærm til en speciel lampe han selv havde designet. Han fandt intet der ville komplementere hans nye design, så han begyndte selv udviklingen af lampeskærme. De helt klassiske Le Klint lampeskærme var designet i traditionelt papir, men som i dag, er blevet udskiftet med plast, hvilket gør dem meget lettere at rengøre, samt hjælper på lampeskærmens levetid.

Gribekraven som er blevet et synonym med Le Klint var oprindeligt en videreudvikling af Jens Klint’s sønner, Tage og Kaare Klint, som overtog produktionen i 1942. Det var også sønnerne der i midten af 40’erne omdøbte familieforetaget til Le Klint samt fik det ikoniske logo taget i brug.

Le Klints kendetegn har altid været de plisserede lampeskærme som er lavet i hånden. Produktionen er stadigvæk aktiv den dag i dag og er blevet et garantistempel for en utrolig høj kvalitet som Le Klint altid har været kendt for.

Le Klint’s ikoniske standerlampe

Denne ikoniske standerlampe er lavet i samarbejde med den danske møbelsnedker og arkitekt; Flemming Agger. Lampen blev først sat i produktion i 1979 og fås blandt andet i pulverlakeret sort eller sølv metal. Flemming Agger er desuden også kendt for at have stået for en større renovering af TV-byen og stået for indretning og inventar af Miljøministeriet. Flemming Agger er manden bag alle Le Klint’s metallamper og er blevet et ægte symbol på æstetik.

Le Klint’s standerlampe er yderst fleksibel og har en integreret afbryder på skærmen. Denne fantastiske designerlampe er selvfølgelig udstyret med den kendte plisserede skærm med en tilhørende sort hætte som holder den monterede skærm på plads.

Øget popularitet ses

At der er en øget popularitet af disse fantastiske klassiske designerlamper ses også i det stigende antal af butikker på nettet som udvider deres faste sortiment. Lamperne skiller sig ud fra mængden, idet de efterlader et flot, klassisk og stilrent udtryk, hvilket man må antage danskerne for alvor har taget til sig og dekoreret deres hjem med. Samtidig er der en unik historie og vis nostalgi forbundet med de klassiske gamle danske designerlamper.

Vi har i Danmark en lang tradition omkring design og arkitektur, som disse lamper er en manifestation på – kvalitet, æstetik og funktionalitet er nøgleordene.

De er produceret ud fra eksakte normer, vi danskere værdsætter. Allerede det, er et vigtigt fundament for lampernes popularitet. Ydermere tyder det stigende forbrug af de luksuriøse designerlamper på, at man står økonomisk stærkt, er uafhængige og samtidig er utrolig kvalitetsbevidst. Designerlamper beholder med andre ord deres faste plads øverst i hierarkiet i de danske hjem.

Vi er opvokset i en kultur hvor design og formgivning er to vigtige aspekter, hvilket den stigende interesse for indretning af vores boliger med ovenstående understreger. Populariteten kan selvfølgelig også hænge sammen med, at vi er et relativt lille land som for alvor er stolte af, at de danske designere har sat os på verdenskortet når det kommer til arkitektur og design.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Light Rain
3
4º - 3º
95%
5.2 km/h
4.5
2.07
tors
6.5
4.27
fre
5.71
2.93
lør