Skru op for varmen med måde

Skru op for varmen med måde

 

 

Det er blevet vinter i Danmark, og det er for alvor tid til at skrue op for varmen i huset. Men det kan hurtigt blive en dyr affære bare at skrue fuldt op med det samme, og vi har bestemt ikke lyst til at betale for store regninger til opvarmning af huset.

Fyrringssæsonen er i gang, og for ikke vi skal sidde med uldsokker og stadig fryse i vore hjem, skal der skrues op for fjernvarmen, fyldes mere olie på oliefyret eller træ i træfyret osv. Når der skal fyres op for varmen bør vi tænke os mere om, for det er en post ma kan spare mange penge på, hvis man gør det rigtigt.

Hvordan holder du varmen? Skruer du meget op og ned for radiatoren eller gør du det gradvist? Den sidste mulighed er klart den mest økonomiske.

Der er nemlig ingen grund til, at skrue op på styrke 5 bare fordi i får gæster eller fordi du lige fryser lidt. Det gælder om, at skrue langsomt op – giver det ingen mening for dig, så kig på temperaturen udenfor, jo mere den falder, jo mere kan du tillade dig at skrue op. Her snakker vi selvfølgelig ikke dag og nat, men fra oktober til marts, eller de måneder hvor det er mest nødvendigt.

Det skal også fungere sådan med fjernvarmeanlægget, som også sørger for, at du kan få et varmt bad hver dag. Det er ikke nødvendigt, at termostaten står på over 50-55 grader. Står den derimod under dette, kan der komme skadelige bakterier i vandet, og dem vil vi gerne undgå sammen med en større udledning af CO2 og den store varmeregning.

Du skal altså holde øje med dit varmeanlæg – ligegyldigt hvordan dit hus bliver opvarmet, da det har stor indflydelse på din varmeregning.

Varmeregningen

Skru langsomt opI mange hjem er det især varmeregningen der fylder meget på budgettet. Derfor vil det være virkelig smart, at gå lidt mere op i, hvordan man bruger varmen rigtigt.

Kan man nøjes med at tænde langsomt op for varmen, kan man som almindelig dansk villa familie spare op mod 2.000 kr. på varmeregningen på en fyrringssæson med fjernvarme – og det er ganske nemt, du skal bare følge følgende spare råd.

  • Skru langsomt op for varmen, og gerne i takt med at der bliver koldere.
  • Sørg for at der ikke blot er en radiator, som står og banker på fuldskrue, men at alle radiatorer er opvarmet f.eks. 25 % hver, så varmen bliver let fordelt.
  • Der skal helst være varme i alle rum i huset – også soveværelset selvom flere ønsker der skal være køligt her. Er det tilfældet, så skal du blot lukke døren til rummet.
  • Står termostaterne på mellem 3 og 4 vil der ca. være 20 grader varmt (plus/minus). Graderne har betydning for, hvor meget du skal betale til din varmeregning. Hver grad giver en stigning på ca. 5 %, hvis man regner det ud i pris.
  • Det er vigtigt, at der bliver luftet ud i huset – for at opretholde et ordenligt og sundt indeklima. Radiatorerne kan registrere åbne vinduer, fordi det bliver koldere, også begynder de automatisk at varme mere. Derfor skal du huske at slukke radiatorerne, når du lufter ud.