Skil dig ud fra dine konkurrenter med gamle metoder

Magasiner

Det kan virke kontraintuitivt ikke at bruge de nyeste strategier og metoder, når det kommer til markedsføring. Over de seneste mange år, er antallet af penge der bliver brugt på markedsføring online kun steget og steget, og mange ser det som tvingende nødvendigt, at annoncere online.

Selvfølgelig kan det også give ganske god mening at kaste både penge og kræfter efter online annoncer. Den type annoncering giver dig nogle unikke muligheder for at styre, præcis hvem du rammer og måske endnu vigtigere, hvem du ikke rammer. På den måde sikrer du dig, at dine annoncekroner bliver brugt mest fornuftigt.

Problemet med sådan en guldåre er dog ofte, at når først nogle har fået øjnene op for en ny og smart metode at sælge på, så bliver den lynhurtigt kopieret af andre. Det betyder naturligvis ikke, at den dermed bliver helt værdiløs. Men hvis alle dine konkurrenter kæmper om de samme kunder som dig online, så kan gennemslagskraften bliver mindre. Derudover risikerer du at skulle overbyde dine konkurrenter, hvis du vil være mere synlig end dem. Derfor kan det være værd at overveje, om du skal gå andre veje.

To skridt tilbage kan godt være et skridt frem

Generelt set handler god markedsføring blandt andet om at skille sig ud fra mængden. Så hvis alle dine konkurrenter går all in på online markedsføring, kan det være værd at overveje, om du skal overveje andre salgskanaler.

Du behøver heldigvis ikke opfinde den dybe tallerken og kommer frem til en helt ny markedsføringsteknik for at få succes. Nogle gange kan det være nok at kigge nogle år tilbage i tiden og huske på, hvordan man dengang have succes med at sælge dine varer. For hvis det virkede dengang, er der også sandsynlighed for, at det stadig kan få din omsætning til at vokse.

Man ser eksempelvis stadig, at der er et stort antal reklamer i tv, selvom antallet af seere er styrtdykket. Men hvis dine kunder er dem, der stadig ser tv, kan denne metode sagtens være effektivt. På samme måde, som det sagtens kan give mening at reklamere med plakater på busskure, hvis du mener, at dine kunder ser dem her.

Ram dine kunder, når de har tid

Hyggelig laesning

Problemet med meget reklame er, at det ikke er noget, som dine potentielle kunder har bedt om at få. Det kan sågar opfattes som ganske frustrerende, hvis man er tvunget til at se tre minutters reklamer, før man kan komme til at se et 30 sekunders klip fra en fodboldkamp eller lignende. Og hvis du blive ren pestilens for dine potentielle kunder, vil de næppe være særlig interesseret i dit produkt.

Derfor kan det være en god ide at være mindre generende, når man tænker markedsføring og reklame. En af de mulige løsninger kan være at lave et indstik i et magasin. For når læseren har sat sig ned med et magasin, har de sat tid af til at læse i det. Og derfor kan det virke mindre frustrerende, hvis de bliver forstyrret af lidt reklame.

Ved at lave et indstik tvinger du også potentielle kunder til at tage stilling til dit produkt. For når det ligger i magasinet, kommer de automatisk til at sidde med det i hånden på et tidspunkt og tage stilling til, hvad der skal ske med dit indstik. For mens det på en computerskærm nogle gange kan være nok at scrolle lidt ned på siden, for at få annoncerne til at forsvinde, er dette ikke en mulighed, når du har reklamen i fysisk form. Dine potentielle kunder bliver med andre ord tvunget til at tage stilling til dig. Og hvis dit budskab så er godt nok, så er du nået godt i mål.