Menu
At transportere alle dele til en vindmølle fra fabrik til destination er en stor og særdeles tung opgave.
De mange elementer skal transporteres hver for sig og kan veje op imod 170 tons stykket. Det sætter store krav til det firma, der skal stå for selve transporten.
Nøgleordet i forhold til vindmølletransport er sikkerhed: De store vindmølledele kan lave stor skade på selv asfalt, når de falder ned, for slet ikke at tænke på, hvad der sker, hvis de rammer en anden bil eller et hus.
En almindelig vindmølletransport bliver derfor kortegeret af to følgebiler, ruten planlægges på forhånd og lastbilen skal næsten bygges om for at kunne holde de enormt tunge vindmølledele på plads.
For fortsat at sikre en sikker vindmølletransport hver gang, men stadig forøge at nedbringe den store regning på cirka halvanden million kroner for transport af alle dele fra fabrik til destination, påtænker flere store vindmølleproducenter nu at tage godstog i brug.
Godstoget skal være det nemme og billige alternativ kontra en lastbil og to følgebiler over lange afstande.
Forudsætningen for at kunne bruge godstogene er, at der er tale om en længere transport – gerne flere hundrede kilometer. Men er dette tilfældet er det også muligt at skære 10 til 15 % af regningen på 1.500.000 kroner for en transport af en gennemsnitlig vindmølle.
Danske Vestas har i flere år haft held med at transportere vindmøller per godstog i USA – og det er denne erfaring og succes, de vil bruge til fremover også at yde sikker transport af vindmølleelementerne med godstoge i Danmark og resten af Europa.
Foruden en ombygget lastbil er det især to faktorer, der er med til at trække prisen for en almindelig vindmølletransport op: Følgebiler og en skæv rute.
Typisk er en lastbil med et vindmølleelement kortegeret af to følgebiler – en kører foran og en kører bagved. Følgebilerne sikrer, at der er godt med plads mellem nærmest foran kørende bil og nærmest bagved kørende bil for selve lastbilen. Bremselængden med en vindmølle på ladet er mange hundrede meter – derfor skal der være godt med plads.
De to følgebiler koster udover udgiften til bilen også to chaufførers tid.
Derudover planlægges ruter uden om byer – og transporttidspunkterne søges til at blive sat til om natten, hvor der er mindre trafik. Det betyder, at transporten af en vindmølle også kan tage flere mange timer og fortsætte natten over, hvis der er tale om en tilpas lang afstand. Og det er blot i Danmark. Skal en vindmølledel transporteres fra Danmark og rundt i Europa bliver der først tale om lange afstande.
De skæve ruter sænker hele vindmølletransporten og er også med til at trække prisen op.
Til gengæld – for prisen på halvanden million kroner – får man en sikker vindmølletransport. Vi har i løbet af de seneste år haft få uheld med vindmøller, og det har hver gang været alene materielle skader, der er forsaget. Det kan vi takke de skæve ruter, de to følgebiler, det forstærkede lad og flere andre dyre, men sikkerhedsøgende foranstaltninger for.
Det forventes, at der ingen uheld overhovedet vil opstå med godstog, da godstogene ikke er afhængig af rundkørsler og lyskryds med videre – de typiske kilder til uheld for almindelige vindmølletransporter
