Menu
Postkoncernen PostNord kæmper stadig med økonomien, og regnskabet for første halvår viser ingen tegn på bedring. Ifølge DR, der bringer et telegram fra Ritzau, er underskuddet i den danske del af den nordiske koncern fordoblet i forhold til samme periode året før.
Underskuddet var i første halvdel af i år på hele 748 millioner svenske kroner mod et underskud på 304 millioner svenske kroner sidste år.
PostNord, der herhjemme står for alt fra breve over magasinpost til pakkeomdeling, ser altså ikke ud til endnu at have vendt den økonomiske nedtur, der har stået på længe.
Den skrantende økonomi for virksomhedens danske afdeling betyder, at politikerne på Christiansborg har drøftet muligheden for at tilføre penge til PostNord. Det kan dog ende med, at den danske del af forretningen skal skilles ud fra resten.
De svenske ejere ser nemlig ikke meget fornuft i at beholde den tabsgivende danske del af forretningen som en del af koncernen, og derfor kan der være en større omstilling på vej.
”Vi er i dialog med ejerne om rammerne for omstillingen i Danmark og finansieringen af omstillingen, mens vi sideløbende har sikret refinansieringen af de obligationer, der forfalder i september,” lyder det fra PostNords administrerende direktør, Håkan Ericsson i en kommentar.
Selv peger PostNord på, at den høje grad af digitalisering i Danmark er med til at fjerne en del af omsætningsgrundlaget for virksomheden, og der bliver da også sendt 80 procent færre breve end i år 2000.
Blandt andet det store fokus på at sende meddelelser digitalt fra det offentlige er skyld i det store fald i brevmængden.
Fra PostNord selv lyder det blandt andet, at brevmængden i Danmark faldt med 23 procent som følge af den omfattende digitalisering – noget der er med til at gøre det sværere for PostNord at komme ud med et positivt regnskabsresultat.
Noget andet, virksomheden står til at tabe en portion penge på, er mængden af tjenestemandskontrakter, som virksomheden vil rive i stykker inden for det næste stykke tid. Tjenestemandskontrakter er nemlig dyre af ophæve for virksomheden.
Derfor har PostNord også hensat 386 millioner svenske kroner til afvikling af personale med særlige vilkår, og PostNord har meldt ud, at virksomheden i de kommende år vil skære mellem 3500 og 4000 fuldtidsstillinger.
Prisen for at redde PostNord i Danmark er ikke lille, og den kan endda vise sig at blive væsentligt større, end det i første omgang er prissat til.
PostNord har selv fremlagt en redningsplan, der skal omstille virksomheden til snarere at ligne en transport- og logistikvirksomhed, end et klassisk postvæsen. Prisen vil ifølge PostNord selv være på 2,3 milliarder kroner.
Den plan er der dog sået tvivl om, da regeringen har bedt Nordea om at vurdere den plan, PostNord har lavet, og den vurdering er ikke faldet ud til utvetydig fordel for den dansk-svenske virksomhed.
Ifølge DR, som har fået agtindsigt i ellers hemmeligstemplede dokumenter, har en rapport fra Nordea konkluderet, at der er en række risici, som kan gøre omlægningen af PostNord dyrere.
Blandt andet er det en ubekendt faktor, hvordan omlægningen reelt vil komme til at gå, fordi det er den første i verden af sin slags.
Leif Christensen, der er adjunkt og regnskabsekspert på CBS, er en af dem, DR har bedt om at kigge på rapporten for at give sit syn på PostNords planer, og han ser flere risikofaktorer. Ud over at være den første omstilling af slagsen, peger han på, at konkurrenter kan tage større markedsandele end forventet, samt at digitaliseringen i Sverige kan gå hurtigere end forventet.
Han stiller også spørgsmålstegn ved, hvorvidt PostNord overhovedet skal reddes – det er et spørgsmål, han ikke synes, han har fået svar på fra politisk side.
”Du står og skal vælge, om du vil smide over 2 milliarder ind i det her projekt. Og hvad for du så? En konkurrencedygtig enhed? Det ved vi ikke. Eller om vi skal afvikle det stille og roligt og kontrolleret. Det kommer selvfølgelig til at koste nogle penge. Men så er det en epoke, der er overstået,” siger Leif Christensen til DR.
Han understreger også, at det afhænger af politisk vilje, hvad der kommer til at ske, og hvad der bør ske med PostNord – eksempelvis om virksomheden skal fortsætte eller ej, og om det overhovedet er en ambition, at den skal give overskud.
