PH-lampen ramt af kinesisk import-mur

Den kinesiske mur

PH-lamper ramt af kinesisk import-mur. Her en anden mur. Den kinesiske mur. Kilde: Wikipedia

Dansk design er ikke blot populært inden for de danske grænser – faktisk henter flere af de danske anerkendte designvirksomheder den væsentlige del af deres omsætning ude i verden.

Dette gælder blandt andre PH-virksomheden, der især er kendt for deres PH-lamper.

I forsøget på at eksportere PH-lamperne ud på verdens andenstørste nuværende marked, og største i fremtiden, er PH dog stødt ind i forhindringer. Kina vil nemlig ikke lade PH komme ind i landet, hvis ikke en række ”ublu” krav opfyldes.

Før at PH-lamperne kan sælges af Louis Poulsen Lightning A/S – firmaet, der i dag ejer rettighederne til det ikoniske design – skal det godkendes af de kinesiske myndigheder. Hvad der burde være en formsag er nu endt ud i en politisk sag, hvor Kina spænder de større og større økonomiske muskler over for vestlige virksomheder, der ønsker at komme ind i landet.

Kina har i dag stor magt i internationale økonomiske forhold, da det er verdens absolut største land målt på indbyggere. Kinesernes velstand boomer lige nu og det gør det også attraktivt som udlænding at etablere sig i landet. Det er blot svært, når de nødvendige tilladelser lader sig trække i langdrag.

Det er blandt andet med sikkerhedshensyn som undskyldning at de kinesiske myndigheder trækker godkendelse af virksomheder ud – også selvom et sikkerhedstjek sjældent har noget med de faktiske varer at gøre, men oftere blot er et visit af kort varighed, hvor fabrikkens bygning tjekkes, hvornår en gaffeltruck sidst har kørt og om medarbejderne har sikkerhedshjem på.

Helt sikkert vigtige områder – der dog ikke relaterer sig til godkendelse af et faktisk produkt til det kinesiske marked.

Kontrollanter forventer gaver

I en artikel til Business.dk fortæller Louis Poulsens direktør Søren Schøllhammer, at virksomheden af kinesiske myndigheder havde fået at vide, de burde have en gave klar, når de kinesiske kontrollanter ankom.

En gave, der overstiger en venlig flaske vin og en æske chokolade. Det valgte virksomheden dog ikke at efterfølge af frygt for senere at blive indblandet i en korruptionssag.

Kina-rådgiver Nis Høyrup Christensen fra Dansk Industri bifalder den tankegang og anbefaler danske virksomheder ikke at give køb på deres principper om fx ikke at give gaver til kontrollanter – selvom det kan være fristende og virke som den eneste måde, hvorpå ens produkter hurtigere kan blive godkendt.

Ikke kun danske virksomheder rammes

Louis Poulsen Lightning A/S er ikke den eneste virksomhed, der er ramt af kinesernes ønske om at spille med musklerne.

Det er normalt for vestlige virksomheder, der med deres produkter ønsker at blive en del af det kinesiske boom, der lige nu foregår. I det store land lever korruption i lige så høj grad som det er tilfældet for europæiske lande som Italien – og det betyder vejen til en godkendelse af ens produkter meget vel kan være lagt med skuffepenge.

For virksomheder, hvor moralpasset ikke er stillet så skarpt som hos Louis Poulsen Lightning A/S, bliver bestikkelse midlet, der helliges af målet. Og det er med til at forværre problemet for de virksomheder, der senere ønsker adgang til markedet og må se sig nødsaget til at bruge samme taktikker for ikke at falde bagud til deres konkurrenter.