Investér i medarbejderudvikling og skab større succes for din virksomhed

 

 

En undersøgelse fra Krifa viser, at hele 60% af de danske lønmodtagere er motiveret for at blive opdateret på deres job. Samme undersøgelse viser dog også, at 2 ud af 3 ikke oplever, at det er noget, der bliver gjort noget ved. Det kan være et problem, fordi der hele tiden sker forandringer på arbejdsmarkedet, som kræver omstilling og ny viden. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne holder sig opdaterede på deres kompetencer, så de fortsat kan holde sig attraktive på arbejdsmarkedet.

Der er dog flere gode grunde til medarbejderudvikling. Giver du dine medarbejdere tid og mulighed for udvikling og videreuddannelse? Hvis ikke det er en prioritet hos jer, bør det være det. Medarbejderudvikling og fastholdelse af gode medarbejdere er nemlig vigtige og kan styrke virksomheden på bundlinjen.

Derfor bør du prioritere medarbejderudvikling

Som nævnt er medarbejderudvikling vigtigt, fordi det kan medvirke til, at medarbejderne holder sig opdateret, så de kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke den eneste gode grund til medarbejderudvikling.

Medarbejderudvikling kan også gavne virksomheden på flere punkter. Medarbejderne er nogle af de vigtigste ressourcer i virksomheden, og når medarbejderne får mulighed for at opkvalificere og videreuddanne sig, vil virksomheden have medarbejdere, der er opdaterede på den nyeste viden inden for branchen, hvilket vil tilføre større værdi til virksomheden.

Derudover giver medarbejderudvikling en positiv medarbejderoplevelse. Når dine medarbejdere får mulighed for at få ny viden og læring og udvikle sine kompetencer, vil de i større grad kunne lykkes med deres arbejdsopgaver, og det kan give medarbejderne succesoplevelser.

Medarbejdernes kompetenceudvikling er derfor vigtig for hele virksomhedens fremtidige udvikling, og kan medvirke til øget produktivitet og vækst og større succes for virksomheden.

Giv dine medarbejdere mulighed for videreuddannelse

Det er dit ansvar som leder at udvikle dine medarbejder og sørge for, at medarbejderne kommer på de nødvendige efteruddannelser og kurser, der skal til for at de kan udvikle deres kompetencer. Første skridt er at invitere medarbejderne til en samtale, som fx MUS, hvor I kan tale om, hvad medarbejderen har af ønsker i forhold til udvikling og videreuddannelse.

Medarbejderen skal dog ikke have et frit valg på alle hylder. Det er vigtigt, at medarbejderudviklingen har et formål, og at medarbejderen kan bruge den nye viden og læring fra kurser og efteruddannelser i virksomheden efterfølgende. Ellers vil den hverken gavne virksomheden eller medarbejderen.

Med et HR system kan du planlægge medarbejdersamtalerne og notere, hvilke efteruddannelser eller kurser I har talt om, at medarbejderen skal på. I systemet kan du efterfølgende gemme data om, hvilke kurser og uddannelser medarbejderen har været på. I et HR system kan du desuden danne dig et overblik over medarbejdernes kompetencer, som du kan bruge som inspiration til at foreslå medarbejderen nogle relevante uddannelser og kurser, som vil kunne gavne medarbejderen og styrke medarbejderens kompetencer.

Sådan kan du udvikle dine medarbejdere

Der er flere måder, du kan udvikle dine medarbejdere på. Medarbejderudvikling kan have fokus på både faglig og personlig udvikling, og kan være alt fra netværksmøder og endagskurser til længere efteruddannelser.

Find relevante kurser, hvor medarbejderen kan få styrket sine faglige kompetencer eller få mulighed for at udvikle sig personligt. Du kan også sende din medarbejder afsted til et netværk, hvor der er mulighed for at få ny spændende viden og faglig sparring. Skal medarbejderen varetage et nyt arbejdsområde, kan efteruddannelse måske være vejen frem.

Det er ikke så vigtigt, om det er det ene eller det andet. Det vigtige er, at dine medarbejdere får mulighed for at udvikle og videreuddanne sig og blive opdateret på ny viden inden for områder der gavner medarbejderen og virksomheden mest muligt. Se på medarbejderudvikling som en form for investering, der kan gavne din virksomhed på den lange bane.