Har din markedsføring værdi for modtageren? Det bør den

Markedsfoering

Hvis der er en ting, man skal tænke over i sin markedsføring, så er det, at det skal give værdi for den, der modtager den. Det gælder faktisk så godt som alle former for markedsføring gennem stort set alle tænkelige kanaler.

Modtagerne skal have noget ud af det, du sender til dem, for ellers bliver du til støj og en gene, som under ingen omstændigheder kommer til at få deres penge. Sådan er det bare.

Hvis du giver noget af værdi, kan du få opmærksomhed igen, og du har brug for opmærksomhed, hvis du har et budskab, du gerne vil af med. Siden vi snakker markedsføring, har du et budskab, så den del ligger allerede fast.

Når man taler om værdi, behøver det ikke altid være det helt vilde. Værdi kan lige så vel være et hurtigt grin, som det kan være en besparelse på mange tusinde kroner. Det vigtige er, at der er en værdi, som er kundens tid værdig.

Værdien i forskellige medier

Man kan køre sin markedsføring gennem et utal af forskellige kanaler, og der er næsten uendeligt mange måder at give modtageren værdi. Når det så er sagt, så er der nogle kanaler, der har muligheder, som andre kanaler ikke har – og den anden vej rundt.

En direct mail-kampagne har selvfølgelig nogle muligheder i forhold til det fysiske. Man kan nemlig sende fysiske ting med i en direct mail-kampagne, som man ikke kan levere gennem eksempelvis en e-mailkampagne.

Det kan være sådan noget som en vareprøve eller noget legetøj, som man måske husker det fra sine Anders And-blade. Det er svært at sende en vandpistol med en e-mail, men det er ingen sag inden for direct mail.

Omvendt kan e-mail noget, som kan være svært med fysiske direct mail-kampagner. Der er større mulighed for at kreere noget, som er specielt til modtageren. Man kan let jonglere forskellige lister af folk, som er interesserede i det ene eller det andet og kun fortælle om det – og der er ingen porto på e-mails.

Sociale medier er en hel tredje gruppe af kanaler. Her bliver der lagt op til deling med venner og forbindelser, og det er med til at give ’social proof’, som kan være umådelig effektivt.

Vælg kanal med omhu, men tænk i store træk

Annoncering

Hvilken eller hvilke kanaler, man vælger at bruge til bestemte kampagner, er bestemt ikke uvæsentligt. Forskellige kanaler er gode til forskellige ting, og det er jo egentlig ikke overraskende. Det betyder dog også at man skal vælge sine kanaler med omhu.

Sørg for at være sikker på, hvad målet med kampagnen er, for det er en af de ting, der har størst indflydelse på, hvilken kanal du skal bruge. Målet kan være mange forskellige ting, og ud over selve målet har selve målgruppen selvfølgelig også noget at skulle have sagt.

Når det så er sagt, kan man med fordel også tænke i de store baner, fordi ofte er det den mest effektive måde at markedsføre på.

Undersøgelser har vist, at en blanding af en fysisk kampagne fulgt op med en digital er meget effektiv, og det samme gælder, hvis man tænker endnu bredere.

En reklamesøjle virker bedre, hvis man eksempelvis har set en reklame på tv, som søjlen refererer til, og det kan kombineres med annoncering på sociale medier for at sætte tryk på fra flere fronter.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
12
13º - 8º
96%
3.72 km/h
11.25
7.86
fre
11.62
7.14
lør
11.84
10.16
søn