basketball

Håndværkernes nye niche: Basketball-baner på skoler

Måske hører det ikke under det – nu hedengangne – håndværkerfradrag, men der er alligevel gode ordrer at hente for de danske håndværkere, når skoler skal have lavet basketballbaner.

Med basketballbanen kan skolens elever både spille basketball, hockey, håndbold og andre sportsgrene – måske kaldes det en basketballbane, men der er i realiteten tale om en multisportsgren-bane til glæde for alle elever.

Og det er en større ordre at hive hjem som håndværker, når en skole skal have lavet en bane. En ordre af den størrelse, hvor en projektansættelse af en eller flere håndværkere sagtens kan blive løsningen.

Typisk er der også en række løbende opgaver at hente for håndværkeren, når først han er sat i spidsen for projektet.

Tab af håndværkerfradrag begrædes

Boligjob-ordningen – eller, populært kaldes håndværkerfradraget – udløb 31. December 2014. Herefter har det ikke været muligt at fradrage de op til 30.000 kroner, når lejligheden skal renoveres eller der hyres privatrengøring i hjemmet.

Det tab begræder håndværksbranchen som et hele.

De sidste par år, hvor håndværkerfradraget har været en realitet, er det nemlig væltet ind med ordrer. Håndværkerfradraget har været med til at begrænse sort arbejde i branchen samtidigt med, det har fået flere danskere til at vælge en håndværker til projekter, hvor de måske ellers havde klaret ærterne selv.

Kritikere af håndværkerfradraget har gjort opmærksom på, det kan sidestilles med statsstøtte til en enkelt branche og har kritiseret, hvordan det at male ens lejlighed ikke hører under ordningen, mens afhøvling af gulvet gør.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har gjort det til en af sine mærkesager at genindføre håndværkerfradraget, hvis han – senest i efteråret 2015 – bliver valgt som statsminister. Bliver Venstre igen valgt som regeringsparti vil håndværkerfradraget således blive indført med tilbagevirkende kraft fra 1. Januar 2015, så alle håndværksopgaver også i 2015 kan føres ind under fradraget.

Dette er dog naturligvis under forudsætning af at kvittering på arbejdet haves. Derved elimineres effektivt sort arbejde.

Håndværkere udstilles online

Udover håndværkerfradragets endeligt slås danske håndværkere i stigende grad også med de websites på dansk, hvor du kan anmelde håndværkere.

Danske Trustpilot har været med til at gøre det normalt at anmelde virksomheder, men lige for håndværkerbranchen er der adskillige sider, der er opsat specifikt til håndværkere. En almindelig håndværker kan ved at Google sig selv nemt finde en automatisk genereret profil på 4-5 sider, herunder Anmeld-haandvaerker.dk, byggestart.dk, byens-haandvaerker.dk og buildadvisor.dk.

Dette giver håndværkerkunder mulighed for at tage håndværkeren ”som gidsel” ved at skrive en dårlig anmeldelse på alle siderne, hvis der opstår en tvist – og håndværkeren har ikke reel mulighed for at forsvare sig på flere af siderne og bringe begge sider af sagen.

På sin vis er det naturligvis godt, at der udvikles en transparens i markedet og at ”dårlige håndværkere” bliver siet fra. Flere håndværkere stiller dog nu spørgsmålstegn ved, om det punkt nu er nået og siderne nu er til skade for håndværkerne.

,