Træningsprogram

Gør programmet til en souvenir, når I spiller kamp

Amerikanerne er rigtig gode til det, og de har forstået det smarte i at gøre noget mere ud af et program. I mange amerikanske sportsgrene, får man ikke bare en seddel, der er lavet på 10 minutter i Word, når man går til sport – der er kælet for dagens program. Og det er som regel ikke gratis.

Hvorvidt dit program skal være gratis, kan selvfølgelig rykkes ved, men ideen om at gøre noget ud af programmet er god.

Den er god, uanset om du afholder en workshop, et foredrag, en messe eller noget helt andet – også en fodboldkamp, for eksempel.

Programmet kan nemlig flere ting, som er gode for din klub. Det kan levere information i kraft af dagens program og praktisk information, det kan give tilbud fra forskellige sponsorer eller interessenter, og så kan det agere souvenir. Hvis programmet altså er blevet kælet lidt for.

Bliv gemt og bliv husket

Den sidste del er især en god ting, hvis du arrangerer noget, der skal gentages. Formår du at give dine besøgende en souvenir, som bliver gemt af de besøgende, har de noget, der kan minde dem om kampen.

Det er en stor fordel, hvis du gerne vil have folk til at komme igen, næste gang du afholder noget.

Kan man blive mindet om den fede oplevelse, man havde hos dig, når man ser souveniren – altså programmet i dette tilfælde – ligge derhjemme, er man allerede positivt stemt over for næste omgang. Så er man lettere at overtale til at dukke op igen.

Digitalt funderede trykkerier gør det let og billigt

Digitalt trykkerier

Man kunne godt fristes til at tro, at det så vil være dyrt at få printet en masse programmer eller lignende, men moderne trykkerier er gearede til den slags ting. Digitaltryk er meget velegnet til opgaver som denne, fordi det er en fleksibel måde at trykke på – det kan moderne trykkerier heldigvis ofte.

Snakker vi eksempelvis om en fodboldklub, der gerne vil give sine tilskuere lidt ekstra, er digitaltryk oplagt, fordi det er en fleksibel måde at trykke på. Selvom der ofte vil være faste elementer i et program, vil der også være skiftende modstandere og optakter.

I stedet for den gammeldags måde at trykke på, hvor man laver trykpladen til den enkelte opgave, kan man med digitaltryk hurtigt skifte de dynamiske elementer ud – derfor er et moderne trykkeri et godt valg.

Fordi trykkerierne kan benytte sig af denne måde at printe på, kan prisen også komme længere ned, end den kan med traditionelt trykkeri. Det kan altså gøres relativt billigt.

Endnu en platform for samarbejdspartnere

Som regel er der en eller anden form for samarbejdspartner, når man arrangerer ting af lidt større målestok. Hvilken type af samarbejdspartner afhænger selvfølgelig af, hvem man er, og hvilken event, man afholder.

Bliver vi i eksemplet med en fodboldklub, der laver programmer til kampene, er der som regel en række sponsorer, der gerne vil eksponeres.

Her kan et program være endnu et tilbud til sponsorerne, som man kan bruge i forhandlingerne om sponsoratet eller i indsatsen for at tiltrække nye af slagsen.

Her giver det også lidt mere mening med et program, man har gjort noget ud af, end hvis det bare er Word-dokumentet med Clipart.