De fleste af os har prøvet at finde reklamer i postkassen, der på ingen måde matcher vores sind og behov. De såkaldte segmenterede forsendelser kan blive enden på de uinteressante forsendelser i postkassen.
Både PostDanmark og private trykkerier er nemlig begyndt at bruge segmentering, når de udsender materiale. På den måde ender børnetøjskataloger udelukkende hos børnefamilier, mens magasiner der henvender sig til ældre ikke havner i postkassen hos et ungt par.
Når forsendelserne bliver segmenteret, vil de virksomheder, der markedsfører sig, have nemmere ved at nå ud til det kundesegment, som markedsføringen og budskabet er rettet hen imod. På den måde undgår virksomhederne at sende materiale ud til dem, der alligevel ikke er interesseret, og dem der ikke er i den relevante målgruppe, slipper for de mange reklamer.
Den vigtigste forudsætning for, at segmenterede forsendelser kan blive en succes, er at tilpasse målgruppen korrekt. Der findes flere forskellige metoder, man kan bruge til segmentering af forsendelser:
Hvis din virksomhed for eksempel er lokal, giver det ikke meget mening at sende magasiner rundt andre steder end i lokalområdet. Gennem geografisk segmentering vælges målgruppen på baggrund af hvor i landet deres husstand er placeret. På den måde rammer du kun den målgruppe, din virksomhed har relevans for.
En af dem mest hyppigt brugte former for segmentering er demografiske faktorer. Det kan blandt andet være:
Ved at inddele målgrupper ud fra demografiske faktorer, kan man præcisere både budskab og annonceform til det, der har mest relevans for den enkelte demografiske gruppe.
Man kan også benytte husstandenes profil i forbindelse med segmenterede forsendelser. På den måde kan man nå ud til de persontyper, der findes magasinet relevant og interessant. Profilerne kan blandt andet være par, optimister, ”Familien Danmark”, aktive børnefamilier osv.
Endeligt kan man ved hjælp af segmenterede forsendelser fravælge eksisterende kunder. På den måde slipper man for at bruge ressourcer på de husstande, der i forvejen er kunde, eller kender til virksomhedens ydelser. Det er en god måde at undgå spildte forsendelser, og man kan i stedet nå ud til de husstande, som man med sikkerhed ved, der ikke er kunder i forvejen.
Som før nævnt er en korrekt segmentering et succeskriterie for denne måde at markedsføre sig på. Det er derfor vigtigt, at man er sikker på, at man når ud til de rette husstande.
Der findes forskellige hjælpemidler, man kan benytte sig af, når det handler om segmentering af forsendelser. PostDanmark har konsulenter, som er specialiserede i at udpege konkrete målgrupper.
Man kan desuden benytte sig af et professionelt trykkeri, som kan være behjælpelig med segmenteringen på samme måde som PostDanmark.
Segmenteringen af forsendelserne foregår typisk ved hjælp af en maskine, som er lavet til at kunne pakke forsendelserne i den helt rigtige rækkefølge, så forsendelserne når ud til de relevante målgrupper.