rød bil som ikke mister værdi

3 gode råd: Sådan taber din bil mindst mulig værdi

 

 

Det siges, at en nyindkøbt bil taber værdi så snart nøglen sættes i. Det er sjældent en god investering at købe en bil, men det er ofte en nødvendighed for, at vi kan få vores travle hverdag til at gå op i en højere enhed.

Faktisk anslås det, at værditabet på biler over de første tre år og efter 60.000 kilometers kørsel vil være på op mod 50 % – naturligvis alt efter mærke og model. Heldigvis findes der dog måder hvorpå man som bilejer kan forhindre et alt for stort tab. Det kræver dog en del eftertænksomhed allerede før købsaftalen er underskrevet – og igen lige inden bilen igen skal sælges.

Man kan som bilejer nemlig tjene lidt på at vælge den helt rette bil i den rette farve. Derudover kan man henvende sig til et værksted, der arbejder med klargøring af biler lige inden den igen skal sælges. På den måde bliver bilen nemlig gjort salgsklar, og det kan have stor betydning for værdien.

1. Vælg den rette farve, model og motor

sort bil

Når man køber en ny bil, tænker man måske ikke så meget over, hvad den skal koste, når den igen skal sælges, men det burde man måske. Faktisk kan valg af farve, model og motor komme til at betyde en forskel på op mod 20.000 kroner, når bilen skal sælges igen.

Den rette farve er vigtig. En bil i en populær farve vil, når den skal sælges, appellere til flere købere end ellers. Det er især sort og sølvgrå, der anses som værende populære farver, når det kommer til biler. En populær model vil på samme måde appellere mere til potentielle købere end en nichemodel. Faktisk kan valg af bilmodel have en værdi på mindst 10.000 kroner.

Når man køber vil, skal man ligeledes overveje, hvilken motortype man skal have. Hvis man kører mange kilometer, skal man vælge en dieselbil, mens en benzinbil bør vælges, hvis man kører flere af de kortere ture.

2. Rygning forbudt

Mange ryger i deres bil. Selvom det kan være nemt, og for mange rygere føles nødvendigt, bør man altså tænke sig om en ekstra gang inden man tænder cigaretten under kørsel.

Selvom vinduet er lidt åbent, sætter røgen sig i sæder, måtter og i klimaanlæg, og går især udover både indeklimaet og lugten bilen.

For potentielle købere er det et klart minus, hvis bilen lugter af røg – særligt hvis køberne ikke selv ryger. Biler der lugter af røg er i gennemsnit 6.000 kroner billigere end dem, der ikke lugter.

3. Gør bilen salgsklar med en professionel klargøring

Klargøring af bil der skal til salg

Når bilen skal sælges er det altafgørende, at den er salgsklar. Bilen skal være velduftende samt ren og pæn udenpå såvel som indeni. Det er vigtigt, at bilen fanger den potentielle købers øjne, og det er der større chance for, når den er klargjort.

De fleste bilkøbere kan gode lide duften af ny bil – også selvom den er brugt. Derudover kan små buler og pletter på sæderne hurtigt være med til at få køberne til at underbyde bilen eller i værste tilfælde springe fra en potentiel handel.

Der er altså penge at spare, hvis man allierer sig med en professionel, der arbejder med klargøring af biler. På den måde kan bilen få en grundig rengøring indvendigt og en lugtsanering, hvis der er blevet røget cigaretter i den. I samme omgang kan kosmetiske reparationer udbedres.

Hvis bilen bliver gjort salgsklar af en professionel vil man kunne få op mod 9.000 kroner mere for bilen, end hvad der havde været tilfældet, hvis den ikke havde været gennem en grundig klargøring.

For at sikre sig, at den nyindkøbte bil taber mindst mulig i værdi, skal man altså være opmærksom før købet og helt hen til tidspunktet, hvor den igen skal sælges. Man kan også løbende benytte sig af en fagmand, der arbejder med klargøring af biler. På den måde vedligeholder man bilen på den bedst mulige måde, og det har i særdeleshed også en betydning for bilens værdi.